Farvetemperatur/hvidbalance kan være en svær størrelse når man begynder at fotografere, det er ikke lige logisk for alle, hvordan det fungerer. Farvetemperatur, beskriver hvilken farvetone de neutrale nuancer i billedet har. Farvetemperaturen påvirker hele billedet, ikke kun de neutrale farver(gråtoner), men samtlige farver, men det er kun praktisk at anvende de neutrale toner til at bestemme temperaturen.
Når man bruger termen “temperatur”, så kommer det sig af at man i sin tid fandt ud af at ild har en forskellig farve, afhængig af hvor varmt den brænder. Vi kender alle til den orange og blå flamme. For at lave en skala, har man taget et sort objekt, og opvarmet det. Forestil dig metal, der er gråt ved stuetemperatur, det bliver gult/orange når det smelter. Jo varmere det sorte objekt bliver, des mere kølig(blå/violet) bliver farven, som eksempel har en halogenpære typisk en farvetemperatur omkring de 2800 kelvingrader, mens en xenonpære fra moderne biler typisk har en temperatur på 5.000 kelvingrader eller derover, og derfor virker mere blå end de øvrige bilers forlygter.
Forvirringen kan opstå når man sidder med f.eks. lightroom eller photoshop, der er temperaturskalaen ofte omvendt, men det er fordi den beskriver hvordan man påvirker billedet, altså det modsatte. Hvis man har et billede der er taget med forkert hvidbalance og det er blevet for blåt, skal man altså tilføre gul for at neutralisere. Altså, et billede der er taget i dagslys(5.500K) men med hvidbalancen på kameraet sat til glødepære/tungsten(2.800K) bliver billedet for blåt i farverne, og der må tilføres gult for at neutralisere. Så med andre ord, hvis du står og kigger på billederne mens du fotograferer, og de er for blå eller gule, er hvidbalancet sat eller gættet forkert af kameraets automatik.
Leave a reply