Efter mange års tro tjeneste med Lightroom, er jeg efterhånden ved at være en træt bruger og Capture One begynder at lokke selvom jeg elsker Lightrooms workflow. Det der gør mig ekstra træt, er det faktum at det er små ting som burde være fikset for længst kombineret med at fokus lidt for tydeligt ligger på hyggebrugerne. Måske er jeg i virkeligheden bare ved at vokse fra programmet.
Grafik-acceleration
Hvad nytter det at købe uendeligt seje grafikkort og maskiner der er voldsomt specificeret når et program til professionelle ikke understøtter det ordentligt? Den support der er for grafik acceleration begrænser sig til “få” kort, og mange oplever en forbedret performance ved at slå det fra – hvad er pointen så?
Ingen PSB support
Megapixelræset fortsætter, det er der vist ingen tvivl om. High-end kameraer i dag skyder snildt 30-50 megapixels, og man kan snart ikke slå mange prutter i photoshop før man skal gemme i PSB format(over 2gb). Det lever jeg fint med, men Lightroom gør ikke. Dvs. i praksis bliver man nødt til at lave et workaround for at huske man har en PSB fil liggende, f.eks. gemme en flad kopi som PSD og navngive den med en reference til at der findes en PSB. Gab.
Tethering
Tethering er for mange langsomt og ustabilt. Jeg døjer ikke rigtig med stabilitet efter jeg har fået en Tethertools USB box mellem laptop og kamera, men måtte selv ind og overskrive nogle filer i Lightroom installationen i lang tid(+6 måneder), fordi de brugte et forældet API til Canons kameraer – til trods for at de var blevet gjort opmærksomme på problemet.
Kamera support
Support for nye kameraer, skal bare være på plads. Punktum. Da 1Dx kom i sin tid, tog det flere måneder for Adobe at vågne op. De brugte tiden på at bebrejde Canon der havde ændret sit API fuldstændig, men faktum er at konkurrenten Capture one var der på ingen tid med support for kameraet.
Hyggefeatures
Man bruger energien på at udvikle features der er “søde”. Ansigter, steder, fotobøger og alt mulig andet crap. Det er da dejligt med et bredt program, men hvorfor ikke sørge for at kernefunktionaliteten er på plads først? Hvad med at lave mulighed for export-sæt så man kan eksportere billeder i flere opløsninger ved ét klik? Det er produktivitetsforøgende, i stedet for frustrationsforøgende.
Generel performance
Både Lightroom og Photoshop udnytter mange kerner ringe. Uden at jeg har et link til det, mener jeg flere test har konkluderet at alt over 4 kerner er blær. Så det kan man notere sig inden man til december i en euforisk julefrokost brandert bestiller en iMac pro med 18 kerner. Så ved man med sikkerhed at de 14 af dem kommer til at kede sig.
Ingen parallelimport?
Når man kommer hjem med ømme fødder efter en hel dags bryllupsfotografering, så er det eneste man ser frem til, selvfølgelig at holde øje med sin computer. Maybe not. Det er da luxus at kunne købe flere kortlæsere, men lightroom importerer fra et kort ad gangen – igen, hvorfor? Har man en ny mac med 3000 mb/s harddisk, så giver det da god mening at man hiver billederne ind i 4-500 så man for nostalgiens skyld kan sidde og glo på statusbjælken.
Jeg har sikkert glemt noget andet jeg er sur over, men vælger at slutte her.
