Som fotograf er vores vigtigste produkt – nemlig fotografiet – i dag et digitalt produkt for langt de fleste. Jeg hører desværre tit om folk der enten har en problematisk eller ikke eksisterende tilgang til backup. Én ting er nemlig helt sikkert: harddiske dør før eller siden, og bør ikke betragtes som et permanent lager. Det betyder sådan set at man hele tiden skal holde sine billeder flere steder med henblik på løbende opgradering/udskiftning af diske.
De mest populære problemer jeg har oplevet i forhold til backup:
- Hvis det er besværligt, så bliver det ikke gjort
- Der er taget en backup, men den ligger ved siden af computeren
- Redundans har INTET med backup at gøre
- Der er ikke styr på hvad der bliver kopieret
- Hvornår har du sidst tjekket at du kan læse din backup disk?
Basalt set har de fleste af os en hovedmappe med organiserede undermapper med alle vores billeder i. Bruger man lightroom eller lignende har man typisk også en katalog-fil som er lige så vigtig som filerne i sig selv. Denne kombination kalder jeg under et for Billedbibliotek. Billedbiblioteket lever typisk enten på en eller flere harddiske i computeren eller et eksternt drev sluttet til computeren via. USB/Firewire/Thunderbolt/eSATA/netværk. Denne primære instans er den vigtigste og det er den som vi tilgår hele tiden når vi tilføjer og redigerer i et langt væk. Første bekymring opstår ofte i denne form: Men hvad nu hvis det ligger på en disk og den dør? Her går nogen galt i byen og køber falsk tryghed i form af et disk-array eller en NAS. Tanken om at der er flere diske i, får en del til at tænke at så spiller det. Tanken er også god nok, men der er nogle ting man skal gøre sig klart:
Hvordan er “sikkerheden” sat op? To diske i en boks kan anvendes på to måder: spejling eller fordeling. Ved spejling indeholder de to diske til enhver tid en nøje kopi af hinanden, mens fordelingen(striping) øger hastigheden ved at skrive halvdelen til hver disk. Den sidste model øger dine chancer for et data-tab, for hvis den ene disk dør – som der nu er dobbelt så stor chance for – så er alt tabt. Spejlingen er altså vores ven i det her tilfælde, men det er vigtigt at forstå at det ikke er en backup.
Spejlingen giver redundans, dvs. at hvis den ene disk står af så fortsætter systemet med at virke. Du skifter så den defekte disk til en ny, og så “helbreder” systemet sig selv ved at kopiere den tilbageværende disk over på den nye. Redundans er typisk noget man opererer med i erhvervslivet, fordi nedetid på få timer koster firmaerne utroligt mange penge. En hardcore server har altså typisk spejlede diske, dobbelt netværkskort og dobbelt strømforsyning samt en UPS med batteri foran som holder systemet kørende ved korte strømudfald, altså en slags ekstra hovedledning med begrænset levetid. Alle disse foranstaltninger holder firmaet i luften så tæt på 24/7/365 som muligt. Alle disse dobbelte funktioner har dog sine begrænsninger – de har nemlig ingen gavnlig effekt hvis firmaet brænder, lynet rammer på den ærgerlige måde eller indbrudstyven kan komme til serveren. Det samme gør sig gældende for os almindelige grødbønder uden 10 lag af redundans. Spar hellere redundansen fremfor backup’en, og sørg for at opbevare den et sikkert sted væk fra matriklen. Mange jeg kender har bytteløsninger hvor man opbevarer hinandens backup-diske.
Når nu vi alle har forstået hvad en backup er – men vigtigst hvad det IKKE er – så er det med at komme i gang med at få taget backup. Jeg vil til enhver tid råde folk til at bruge noget tid på at sætte sig ind i at få en god og nem løsning. En backup der er besværlig eller uoverskuelig at vedligeholde bliver som regel ikke vedligeholdt og mister hurtigt sin værdi. Der findes masser af gode programmer til formålet, og man kan jo altid spørge lidt i omgangskredsen.
Sidst men ikke mindst, så kan det være en god idé at tjekke sin backup. Sæt den til en anden computer og lav som minimum en stikprøve af nogle ting en gang i mellem. Kontrollér at de ting du regner med bliver kopieret faktisk også bliver det!
Safe shooting!
Leave a reply