Alle kommunikerer på forskellige måder, men jeg vil nu alligevel prøve at ridse nogle generelle ting op som jeg ser som god latin når man skal kommunikere om et shoot.
Jeg bruger i dag kun facebook til model-aftaler. Punktum. Jeg har droppet alle modelportalerne efter utallige frustrationer over dårlige søgefunktioner, nedbrud, uheldige opdateringer af systemer etc. Facebook har en række begrænsninger, men tilbyder samtidig alle kernefunktionerne som jeg finder nødvendige. Og så er det er stort plus at de fleste mennesker alligevel ofte er på facebook, så man skal ikke logge ind et andet/tredje/fjerde sted for at se efter modeljobs.
Førstehåndsindtryk
Det ligger lidt i ordet, og er nok noget de fleste af os har hørt fra skole og forældre, men et førstehåndsindtryk sidder altså godt fast. Hvis jeg går ind på en random restaurant og får dårlig betjening samt kedelig mad, så vender jeg næppe tilbage. Det samme princip gælder også til en hvis grad med mennesker. Jeg tillader mig at illustrere mine oplevelser ved et eksempel:
Jeg slog for nylig op i div. grupper på facebook at jeg søgte en model med tre dages varsel til et hyggeligt testshoot i studiet. Det var beskrevet med køn,genre, starttidspunkt, sluttid med løs bagkant, garanterede billeder, by og løfte om en bid mad, afslappet stemning og kontakt mig via privat besked.
I løbet af rimelig kort tid begynder det at tikke ind med henvendelser som det plejer, de første par stykker kommer som kommentarer. “Hvor er det henne?”, “Hvad for nogle billeder er det?”. Er man ekstremt firkantet, så fejler disse to kommentarer inden afsenderen trykkede send. Jeg bad om kommunikation via privat besked – men ok, det kunne jo være at jeg havde glemt at skrive noget, og så er det ok at alle kan se svaret. Men det var ikke tilfældet her, begge dele var beskrevet i mit oprindelige korte og præcise indlæg. Igen, firkantet set er der her to kandidater der tydeligvis ikke har læst indlægget igennem.
Efter en halv time er der tikket tre beskeder ind i min indbakke. Første person kommer med en vag interessetilkendegivelse, og har tydeligvis glemt at vedkommende meldte afbud med kort varsel sidst. Det vender vi lige tilbage til senere.
Anden person skriver “jeg kunne muligvis godt være interesseret i billeder på xxxdag”.
Tredje person “Hej jeg hedder XXX, du tager nogle spændende billeder og jeg kunne godt tænke mig at lave noget med dig. Jeg har erfaring med at posere, og kan muligvis selv tage en makeup artist med. Jeg har vedhæftet tre billeder af mig selv – ser frem til at høre fra dig.”
Kort opsummeret har vi nu valget mellem tre restauranter. Den ene fik du dårlig mave af sidste efterår, den anden ser tom ud samt du i øvrigt er i tvivl om den har åbent og så er der en tredje der har spisende gæster, flot og tydeligt facadeskilt samt overskueligt menukort ved døren med nogle gode tilbud der er fremhævet. Hvor ville du vælge at spise?
Fastholdelse
Nu har jeg valgt en restaurant. Sat mig ved bordet fået menukortet, og skal beslutte mig. Kontakten skal vedligeholdes, jeg plejer at skrive rimelig hurtigt til folk med en notits om at jeg har set deres besked og vender tilbage <indsæt tidsfrist her>. Afslagene kan man lige så godt få ekspederet med det samme.
Jeg forventer ikke at folk svarer som om vi sidder i en chat. Er der to døgn til et shoot, må man – i min verden – også gerne være klar på et kommunikere lidt livligt, om ikke andet så give besked om hvornår man har tænkt sig at svare. Så længe man ikke har hørt noget, så ved man ingenting. Set i tidsperspektivet på de ca. 72 timer fra opslag til shoot, så går der vel typisk 6 timer til etablering af kontakt, 30 timer til nattesøvn og morgentoilette, 9 timer til spisning, og 6 timer til transport dvs. ca. 50 timer, så er der kun ca 20 tilbage. Går der 10 timer fra klokken 22 til klokken 8 er det normalt, men hører man ikke noget fra 12-22 virker det som om interessen er forsvundet og så er der plads til omtrent 2 beskeder i det tidsrum. Jeg plejer at skrive til den model jeg gerne vil bruge at de nu er udvalgt og jeg prøver at tage mig tid til at forfatte en besked på et par linier hvor jeg får stillet så mange spørgsmål som muligt for at få afklaret de vigtigste ting med det samme – samtidig med mit mobilnummer så man også har den mulighed hvis man ikke er på facebook ofte.
Tillid
Det der skal ske nu, er at model/fotograf skal være gensidigt sikre på aftalens tidsrum og indhold. Jeg har lagt mærke til at jo mere koncentrerede folk er om at få svaret på alle mine spørgsmål, des mere sikker er jeg på at de både kommer til tiden og leverer det jeg forventer. Jeg kan bedre vente på et svar fra en som altid svarer på alle adspurgte punkter, end en som kun svarer på det halve, for jeg bliver nødt til at skrive med spørgsmålene igen. Jeg har oplevet modeller spørge om de samme – i øvrigt væsentlige ting – op til tre gange i løbet af en uges tid. Hvis man ikke kan huske hvad billedstil det er, eller hvornår vi skal mødes, så sidder jeg ikke tilbage med en særlig god mavefornemmelse. Omvendt, så skal der også være tillid fra modellens side til at jeg som fotograf er en legitim person med gode intentioner. Jeg siger altid god for at modeller tager en ven/veninde med til en fotografering, jeg anbefaler dog at man tager en ven/veninde i stedet for kæresten med, da det kan være svært at balancere med at arbejde for fotografen samtidig med at tænke på hvad ens partner nu synes. Hvis du meget gerne vil have din kæreste med, så vil jeg absolut ikke forbyde. Men det er også fair nok at vedkommende kommer med og lige siger hej, ser forholdene an og så smutter igen. Står du som model overfor en fotograf der opponerer imod at du tager en ledsager med, så bør alarmklokkerne bimle for fulde gardiner – men tænk lige over at der er en saglig grund til at kæresten bliver hjemme, og at det er nummer et at du tager en anden med. Kig også eventuelt fotografens portfolio igennem hvis du er i tvivl, skriv til en eller to af de modeller vedkommende har taget billeder af og spørg om deres mening.
Generelle gode råd
Når jeg vurderer modeller, kigger jeg primært på 4 ting der alle er vigtige:
Portfolio
På facebook betyder det at du som model skal sikre dig at du har et galleri der er offentligt tilgængeligt med billeder af dig selv, så vi fotografer kan se hvad vi kan arbejde med.
Geografi
Jeg ser tit modeller der søger fotografer uden at skrive hvor i landet. Når man klikker på deres profil, er det tilmed sjældent at man kan se hvor folk bor. Man kan måske være heldig at vedkommende synes godt om slagteren i århus og et jysk fodboldhold, men det er de færreste der gider jagte informationen så meget. Men det er ret relevant at vide om man skal krydse storebælt for at lave billeder!
Alder
Jeg arbejder ikke med modeller under 18 år, og da det ofte kan være svært at vurdere folks alder ud fra fotos, er det en rigtig god idé at også offentliggøre som minimum dit fødselsår.
X-factor
Ja, jeg er ikke nogen Blachmann, men det kan faktisk bidrage ret meget at jeg får en fornemmelse af hvad du er for et menneske. Nogle gange afslører portfolio’en det, andre gange ikke. Helt lukkede profiler fortæller ingenting!
Konklusion
I værste fald sidder jeg nu og har kun set et lillebitte røv dårligt mobilbillede. Så tænk over hvordan du markedsfører dig. Har du skilte udenfor butikken, åbningstider tydeligt på døren og sendt en tilbudsavis ud så er der større odds for kunder i biksen end hvis du bare sidder inde bag disken med slukket lys og glaner.
Afbud er ok!
Ja, det er ok at melde fra. Er der tale om TFP billeder(Time For Photos = gratis arbejde for alle involverede) må vi jo alle erkende at visse ting har højere prioritet. Vi er selvfølgelig alle bygget forskelligt, med forskellige normer osv – og netop dette kan virkelig give anledning til uenigheder. Mit allerførste råd er at være hurtig og ærlig, omend det kan være hårdt først at tage sig sammen, og sidenhen tage konsekvenserne. Har du fortrudt? Er du blevet tilbudt noget arbejde der giver penge? Har du glemt en anden aftale? Er du utryg ved situationen? Få det ud af systemet, riv nu bare i det plaster i stedet for at sidde og nappe i hjørnerne. Jeg har personligt fuld forståelse for at det for nye modeller kan være en barriere at skulle blotte sin personlighed og sjæl for et andet menneske – i øvrigt mens det bliver dokumenteret! Men tænk over at da resultet er lønnen for alle parter, så plejer alle også at have interesse i at opnå et godt resultat! Anyways, hvis du synes det er lidt angstprovokerende, så tag fat i fotografen. Det kan meget vel være at fotografen kan komme med nogle vise ord der får dig til at føle dig mere sikker.
Men få katten ud af sækken, så kan alle parter komme videre i verden hvad enten aftalen bliver til noget eller ej. En af mine foto-venner har på 3 uger oplevet 7 ud af 9 aftaler blive aflyst, alle 7 med varsel på 2-40 timer. Jeg har prøvet at booke tre shoots på en dag, stå tidligt op en søndag, pakke bilen, køre til København og da jeg klokken 9:30-ish står og læsser af får jeg et afbud på SMS til min aftale klokken 11, for så en halv time senere at få afbud til aftalen klokken 13. Med så kort varsel kan man, for det første, ikke nå at finde en anden model så man ikke spilder eventuel studieleje eller udgift til makeup artist. For det andet, så står man tilbage med frustrationen over at man nu kommer til at spilde sin tid. I mit tilfælde kunne jeg på dét tidspunkt vælge mellem at ofre en del brændstof på at køre hjem for at vente 3 timer og køre afsted igen – eller vente 5 timer på min aftale klokken 15. Nu var jeg helt sikker på min aftale klokken 15, så jeg valgte at blive hængende. ALDRIG har 5 timer været så lange.
Men faktum er at vi fotografer oplever mange afbud eller udeblivelser, og det er død frustrerende. Der er rigtig mange modeller der bliver syge, så mange at vi er ude over enhver tvivl om at det i en del af tilfældene bliver brugt som undskyldning for at dække over noget andet. Problemet, som jeg ser det, er blot at den der får den sene sygemelding bliver stadig skuffet og sygdom er dejlig indiskutabelt – er man syg, så er man syg. Når modellen så ikke efterfølgende melder sig under fanerne for at få en ny aftale på plads, så stinker det fælt. Og så står man tilbage med spildt tid, måske spildte penge, en skuffet fornemmelse og ingen logisk forklaring. Jeg vil hellere have klar besked: “det er for grænseoverskridende for mig at skulle fotograferes…” eller “jeg bliver nødt til at tage en vagt jeg er blevet tilbudt, for jeg mangler virkelig virkelig pengene”. Og så kan man samtidig benytte lejligheden til at udtrykke at man er ked af det, og evt. lægge op til at man gerne vil prøve at finde en anden dag. Dét er noget man kan forholde sig til. Så ved jeg hvad der er gået galt, jeg har indtryk af at den anden part godt er klar over at jeg nok ikke synes det er fedt og skal dermed ikke bruge så meget krudt på at analysere hvorfor jeg fik et afbud. Jeg har det selv sådan, at uanset hvad årsagen er, så ændrer det ikke på kernen: aftalen er aflyst. Selvfølgelig bliver man irriteret! Men man må også respektere en beslutning. Og selvfølgelig er der også folk der reelt bliver syge – men jeg har personligt oplevet bytursbilleder i min nyhedsstream på facebook fra en model der angiveligt var blevet “syg”. Så kort opsummeret: sig tingene som de er!
Comment
Rigtig godt indlæg.
Jeg plejer nu også at bortsortere de potentielle modeller som ikke svare relativt hurtigt eller hvor dialogen ligesom går i stå og jeg skal spørge flere gange. For at jeg kan vække en enthusiame hos en model, har jeg opdaget at jeg behøver en temmelig gennemarbejdet ide, og det har så den positive effekt, at jeg tydelig kan mærke hvis en model faktisk brænder for ideen. Resten ryger ud igen – og ellers er det typisk dem som melder afbud.
Det med at have en ledsager med er principielt ok. Men jeg er faktisk helst fri og jeg plejer at sige alt andet end din kæreste eller mor. Problemet er at nogle modeller med øjnene ligesom søger bekræftelse hos ledsageren for det vi laver. Og det forhindre at jeg kan få en fornuftig dialog og opbygge et tillidsforhold, arbejde med nogle følelsesudtryk osv. Og det bliver altså værre med kæreste eller mor.
Men jeg kan godt forstå at en model gerne vil have en bisidder med for at møde en ukendt fotograf og hvor der måske er tale om letpåklædte billeder. Og det er sikkert (desværre) velbegrundet mange gange.