Indledning

Jeg har været så heldig at prøve sigma’s relativt nye prime-objektiv på 35mm. Det er en meget lysstærk sag, der lukker hele 2 blænder lys mere ind end ellers lysstærke objektiver på 2.8. For ganske kort tid siden annoncerede canon et lignende objektiv, som efterhånden er kommet i handlen. Jeg har ikke selv haft lejlighed til at prøve det, men efter lid tid med Sigma’s 35mm tvivler jeg på at canon’s er merprisen værd. Hos onkel Goecker, koster sigma’en 5.200 ex moms, men canon’s koster – hold fast – 16.000 kroner. Du kan med andre ord købe sigma’s Art version af lysstærke objektiver i brændvidden 24, 35 og 50mm og stadig have penge til en pudseklud, et og et par beskyttelsesfiltre, inden du har købt canon’s.

Rent fysisk, ser det neutralt ud. Der er en forkromet cirkel på siden med et A, der indikerer at det her er toppen af poppen fra Sigma. Ikke noget med røde ringe her, men underspillet luksus. Fokusringen går stramt og glat, frontdækslet har en god mekanisme som gør det nemt at få af, og både modlysblænden samt bagdækslet er umiddelbart af kraftigere kvalitet end mine canon objektiver. Samlet virker det overbevisende indtil videre. Nå, men videre til testen…

Praktisk test

Portrætter med lille dybdeskarphed

Jeg mødtes med Camilla i Roskilde bypark, vejret var overskyet, med lidt spredt lys gennem skyerne – ikke dårligt vejr til en hurtig udendørs session. Efter kort tid fandt vi en bænk med efterårsfarver i baggrunden, og et bunddække af efeu som kastede de par billeder af sig, som ses længere nede. Jeg har lagt 100% crop med af ansigtet, klik for at få det op i fuld størrelse så du kan vurdere skarpheden. Generelt synes jeg at objektivet tegner pænt skarpt allerede fra 1.4 ved centrum, men vignettering er selvfølgelig tydelig på de helt åbne blænder og samtidig uden betydning da det fjernes med et klik i lightroom. Skarpheden bliver kun bedre overall som der blændes ned. Kontrasten er ganske god, og generelt er jeg på ingen måde skuffet over dette objektiv. Autofokus er rimelig tjep, og lydløs. Selvom der ikke er zoom på objektivet, har man lavet en rillet belægning rundt om nederste del, som giver et godt greb om objektivet. Man skal selvfølgelig mikrojustere fokus, da det ellers er op ad bakke, og dette glas skulle som de fleste andre have et par klik for at sidde helt i skabet. Når man først har vænnet sig til at håndtere den ufattelig snævre dybdeskarphed, kan man nyde en helt speciel måde at skabe fokus i sit billede, med en lækker rund og blød bokeh.

Test af Sigma Art 35mm f/1.4, 100% crop, Canon EOS 5DSR, 1/500 f/1.6 ISO400

Test af Sigma Art 35mm f/1.4, 100% crop, Canon EOS 5DSR, 1/1600 f/1.6 ISO100

Studiefoto

Et godt objektiv, skal også yde godt over et større område. Efter at have testet skarpheden udendørs i begrænset lys og på store blændeåbninger(f/1.4-2) blev den prøvet af i studiet også. Denne gang til et noget mere iscenesat projekt, og på f/10. Heller ikke her, skuffer objektivet. Detaljegraden på Canons 50mp detaljekriger, 5DSR, er absolut godkendt. Fra center til yderst, er far glad og ikke spor skuffet. Kontrasten er god, og det er i det hele taget bare et godt stykke grej at arbejde med. Jeg var bange for at det ville ende lidt som den “blege fætter” nederst i tasken, men det er der vist ingen fare for. Nedenfor ses 100% crop, ganske uredigeret – husk at klikke det op i fuld størrelse for at se det i 1:1.

Opsummering

Testen af dette glas har ikke været nørdet eller specielt teknisk med MTF kurver osv. Jeg har testet det under de forhold jeg formentlig kommer til at bruge det, og set på overall kvalitetsindtryk. Autofokus er hurtig og ganske stille. Antallet af skarpe skud på store blændeåbninger er højt, men det har selvfølgelig også noget med kamera og fotograf at gøre. Fornemmelse i hånden, kontrast, opfattet skarphed osv kan jeg ikke sætte en finger på. Når fokus er i orden, er man ikke i tvivl om at det tegner godt. Og til et objektiv med denne blænde, er microjustering et absolut must.
Sigma 35mm f/1.4 Art, får de varmeste anbefalinger herfra.