Da jeg har arbejdet med print/tryk i den grafiske branche og samtidig interesserer mig for fotografi, hænder det ofte jeg bliver spurgt om alverdens ting angående print. Jeg vil forsøge at gennemgå de to mest tilgængelige typer af fotoprint her.
Generelt om fotoprint
Mange spørger hvilken printer der er bedst, og det er ikke til at give et krystalklart svar på. Faktisk er det du ser på væggen resultatet af dels printerteknik, men i lige så høj grad papirets egenskaber. En god printer kan altså ikke redde et dårligt papir, hvor et godt papir får det bedste frem i en dårlig printer. Men print har også meget med smag at gøre. Vis 5 forskellige print til 5 forskellige fotografer, og så får du nok 6 eller 7 meninger om hvad det flotteste af printene er. Hver teknologi har sine fordele og ulemper, og uanset hvor god en printer man har, så skal man vide hvad man laver. Jeg har fået lavet print hos en fotohandler, hvor jeg var chokeret over at det faktisk var printet på en god printer, for printet var ikke noget at råbe hurra for.
Lambdaprint
Lambdaprint kom til Danmark i midten af 90’erne, og blev den naturlige afløser for analog forstørrelse. Istedet for at belyse et papir med lys gennem et negativ, belyses det samme papir med tre lasere i RGB. Papiret der så der har “farven i sig” i form af RGB komponenter der aktiveres af lyset, ændrer så farve under eksponeringen.
Lambda har den force at du eksponerer billedet i det samme farverum som billedet er optaget. Der er altså ikke nogen konvertering. RGB farverummets opløsning som Lambdaprinteren bruger, er 8bit, altså 256 toner fra lysest til mørkest i hver af farverne. Teoretisk giver det 16,7 millioner farvemuligheder, og vi mener i firmaet at AdobeRGB dækkes med rimelighed. En anden fordel er at hvert rasterpunkt sættes af i continuos tone, det vil sige at hver pixel der eksponeres har én farve mixet af 16,7 millioner muligheder. En anden fordel er at papiret ændrer farve, der lægges ikke farve ovenpå papiret. Det gør at områder der er helt hvide ikke får en anden glans end resten af printet. Printes der på metallic papir har lambda altså en naturlig fordel, da selve farven ikke blokerer metallic effektens genskin. Nogle har fået opgraderet deres lambdaprinter så den kan printe i 400dpi istedet for de normale 200dpi. Det lyder måske af lidt, men i praksis er det ret fint, og printopløsninger er svære at sammenligne helt reelt. Og så er der ikke noget blæk der flyder sammen!
Ulempen ved lambda findes i f.eks. sort/hvid, som belyses jævnt i alle tre farvekanaler. Det vil sige at enhver pixel faktisk består af tre farvekomponenter i balance, og derfor er sort/hvid lambdaprint lidt mere svingende i udseende, simpelthen fordi farvene reagerer individuelt på lyset som man ser billedet under. Der hvor jeg arbejder, kan vi benytte 5 forskellige medier, hvor to af dem er til bagbelysning. Det vil sige du som kunde kun kan vælge mellem mat, blank og metallic til fotoprint. Nå ja, så er der også det med at de ikke producerer printerne mere, men de holdes kørende mange steder endnu, der er dog kun to virksomheder i danmark der har lambdaprintere, en i Jylland og en på Sjælland hvor jeg arbejder i dagligdagen.
Inkjet
Jeg omtaler her kun vandbaseret print. Der findes også solvent, altså opløsningsmiddel-baseret farve, men teknikken er basalt den samme. Epson, HP og Canon har længe bokset om førstepladsen på dette marked, og maskinerne er markant billigere end f.eks. Lambda og solvent. Jeg har kun konkret erfaring med Epsons og HP’s printere, primært Epson. Jeg har i min tid i branchen arbejdet med Epson 7600, 3800, 4900, 7900 og 9890.
X900 serien er flagskibet med 11 farver, og det lyder jo af meget, MEN, og det er et stort men. Lad os lige skille farverne ad. 4 af farverne går til sort. Jep. Blank sort og mat sort, samt lysesort og lys lysesort. Eller grå og lysegrå om man vil. Så er der 7 tilbage. De tre af dem er CMY som sammen med sort(K) staver CMYK. CMYK farverummet indeholder muligvis flere kombinationsmuligheder end RGB, men “bredden” og “højden” af farverummet gør at farveomfanget er mindre. Nuvel, vi har stadig 4 farver tilbage. De to af dem hedder vivid magenta og vivid light magenta, og er altså udbygningsfarver i forhold til røde farver. Til sidst er der så de “virkelig spændende” som er grøn og orange. De udvider i de områder som CMYK farverummet altid har haft problemer med. Så hvis vi skiller de 11 farver ad, så bruges aldrig mere end 10 ad gangen og reelt set arbejder printeren med 6 farver. Det er ikke dårligt, men der er langt til 11.
Med inkjet lægges et lag af blæk ovenpå papiret, og absorberes i overfladen. Inkjets klare fordel ligger i produktionsomkostninger, og hvor udbredt det er. Du kan få lavet inkjet print alle vegne nu om dage, og der findes i hundredevis af forskellige papirkvaliteter. Stort set alle nyere inkjet maskiner kan, med den rette operatør, lave virkelig flotte print.
Ulemperne er at man skal være varsom med lyse områder, for hvis der ikke lægges blæk på et område af papiret, vil man få en plamage der er synlig fra visse vinkler, som har en anderledes glans. Printer man på metallic papir, vil områder med farvedækning blokere for glansen, da blækket lægges ovenpå. Inkjet er dog langsomt i forhold til lambda, og her snyder nogen lidt med opløsningen for at få hastigheden op. Det kan til en hvis grad ikke ses for de fleste kunder alligevel, men snydes der for meget, så giver det uroligheder i områder med jævn farvedækning, grovere toneforløb og de helt sorte områder bliver også lidt lysere.
Hvad er så bedst?
Det kan du sådan set kun selv svare på. Jeg foretrækker personligt lambda til nogle ting, mens andre ting hælder jeg mere til inkjet. Et flot sort/hvid print af visse motiver på et fineart papir, kan ikke erstattes med et lambdaprint. Til gengæld kan et metallicprint af en amerikanerbil stå pænest på en lambda. Hvis du er i tvivl om hvad du selv foretrækker, så må du få lavet nogle prøver! Det er en helhed der skal gå op, og udover printet, så er der også montagen. Skal det klæbes op på plade? Klæbes bagpå glas? Glas og ramme? Passepartout? Nogle motiver står utrolig flot på übermat papir med passepartout omkring, andre står bedst under glas. Man udvikler sin smag, og med tiden lægger man mærke til de mindre forskelle.
Lidt om min baggrund:
Jeg har arbejdet med overførsel af farve til papir siden 2003 hvor jeg gik i lære som grafiker. Jeg sad i lære på et mindre trykkeri hvor jeg hurtigt fik flair for at få styr på processer. Når alting var kørt op mod standarder og jævnligt kontrolleret, kunne vi nemt fremstille et prøvetryk på en plotter som lignede det der kom ud af vores offset maskine. Sidenhen røg jeg over og arbejdede med digitaltryk i næsten 5 år, og har i den periode etableret en storformatproduktion baseret på inkjet. For nylig har jeg skiftet spor igen, og er nu kommet til en virksomhed, Colorgruppen, der udelukkende arbejder med storformat, og på alle facetter fra print på spånplader til produktion af fotokunst.
Leave a reply