Broncolor Move test #2 – Need for speed

Fart på
I denne test kigger jeg på evnen til at fryse bevægelser. Det er et af de fremhævede salgsargumenter ved move, at den kan præstere t0.1 tider på helt ned til 1/8.500 og t.05 på 1/20.000. Nu hvor hele aspektet af fotograferingen bliver lidt mere teknisk, bliver betjeningen det også. For ligesom at dreje væk fra auto på kameraet, er det sådan set det samme vi gør her.

Move giver dig 3 muligheder for at styre afbrændingstiden: optimum, minimum og speed. Standard står den til optimum for at ECTC teknologien kan holde styr på farven, men hvis vi sætter den på speed eller minimum angives det i manualen at lystemperaturen bliver lidt køligere, men stadig konsistent. t0.1 på 1/8.500 kan opnås på power-trinene 2-5.8 (4-70Ws) kombineret med minimum flash duration, herefter bliver t0.1 tiden stille og roligt længere, og så vises det i øvrigt i det store LCD display.

Det skal bemærkes at speedlites ligger på 1/8.500 t0.1 ved ca. 1/64 power – altså 6 blænder under fuld power som er ca. 60Ws, vi er altså ude i at kunne skyde på hvad der svarer til mere end fuld power på en speedlite, med en afbrændingstid der svarer til hvad den kan præstere ved laveste power. Fik jeg nævnt at ladetiden ved 75Ws er under 1/2 sekund? Men ok, prisen er også 10 gange højere… Den officielle tabel over t0.1 tider ses herunder, men da det er angivet for hele trin kan de strækkes lidt:

Ja ja, men…
…hvad kan man så bruge de her hurtige tider til? Jamen actionfotograferne ved det godt, men vi tager den alligevel hurtigt. Når der fotograferes med flash er det flashens lys der fryser bevægelsen i billedet. Hvis man tager et billede uden flash der bliver meget mørkt eller helt sort, og så tilføjer flash så begynder det at give mening. De fleste SLR-kameraer kan synkronisere med flash op til 1/250, men hvis der ikke kommer særlig meget naturligt lys ind er det flashen og dens afbrændingstid der bærer opgaven, og derfor kan man pludselig effektivt skyde på 1/8500 selvom kameraet står på 1/250. Skal man fange noget i fart, og fryse bevægelsen så den står helt skarpt så kræver det en hurtig afbrændingstid. Ved fuld power giver move 1/375 som jo kun giver 1/400 effektiv eksponering, men klatrer man lidt ned ad stigen powermæssigt bliver det en helt anden sag. Tager man f.eks. fat i et andet populært produkt, Elinchroms Ranger Quadra, med “action” hovede bliver hurtigste t0.5 1/5.700 sekund – men hov, det er jo t0.5 så t0.1 kan sagtens ligge på 1/2000 og så er det i øvrigt ved 33% power, altså ca. 130Ws.

Nå, men for at teste hvor godt den gør det, valgte jeg en lidt anden tilgang en at hidkalde en model i løbesko. Jeg fik en hjælpende hånd af Michael, så vi tog i føtex for at shoppe lidt modeller. Vi kom bl.a. derfra med en pose vandballoner og nogle store appelsiner.

Aaappeeelsiiiiiiiiiiiiin
Jeg så mit snit til at få hævn over appelsinerne. Traumer fra barndommen med ihærdige fotografer iklædt hjemmestrik og stanken af pibe akkompagneret af et uendeligt, ultimativt og vedblivende krav om at høre et børnekor skrige ovennævnte ord, kombineret med de utallige bagholdsangreb i forbindelse med besøg i chokoladekrukken har udløst et langvarigt anstrengt forhold til denne ellers så populære frugt. Hvorfor ikke clementin? nektarin? Men nu kunne det være nok, jeg besluttede mig for at nu skulle blodet flyde. Jeg satte en palle udenfor studiet med nogle ark papir på, og sendte følgesvenden op i 2.sals højde med en håndfuld appelsiner og en tennisbold. Efter at have justeret lys, og fået timingen nogenlunde på plads, lod vi appelsinerne klaske mod pallen:

EXIF: 1/200 f/16 ISO100
Pulso lampe med 90×90 softbox til højre, reflektor til venstre, Move på indeks 5.8

Bedste skud fra dagen. En piv skarp dokumentation af en appelsin der lader livet, her på rekylsiden af sammenstødet med pallen. Appelsinstykkerne i luften står skarpt, selvom de har godt med fart på.

Vandballon
Efter at have smadret appelsiner og triumferet, kastede vi blikket på posen med vandballoner.

Jeg hang vandballonerne op i en snor og udstyrede Michael med mørk trøje samt en kniv – vi havde heldigvis en kniv med mat sort blad, som ses mindre på en mørk eksponering. Herefter gav vi den gas med at aflive balloner. Afhængig af retningen på kniven, kombineret med timingen fra fotografens side, kan man faktisk påvirke hvordan ballonen springer og dermed “præge” formen lidt.

Alt i alt, må man sige at der leveres til fulde. Skarpe billeder med de vildeste detaljer, og en ladetid der er ydest tilfredsstillende! Og stor tak til Michael Sørensen for hjælpen – se hvad han render og laver her!